• ···

Disconnect/Reconnect

Indlægget er sponsoreret af Hasbro.

rr528

Jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at være en del af kampagnen der hedder “Disconnect/Reconnect” som er sponsoreret af Hasbro -som bl.a. laver ret så sjove brætspil! Må indrømme t den ramte lidt for meget plet i forhold til min familie, når vi sidder der i sofaen med computere eller iPads i skødet, og er sammen uden egentlig rigtigt at være sammen. Avs 😉

Videoen her inspirerede i hvert fald mig til at lægge computeren lidt for en stund (men var jo nødt til at finde den frem igen for at skrive til jer, ha ha). Tag et kig på den og se om I kan genkende jeres familie lidt. Bare rolig, I er i så fald ikke alene 😉

rr532

Sixten sidder her med det nye Trivial Pursuit “Familieudgave” som både kan spilles af børn og voksne. Altså han er lige i det mindste til det, men der er faktisk lidt spørgsmål han også godt kan være med på. Og ellers kobler han sig på Filuca, og så supplerer de hinanden rigtig godt (Sixten er meget fakta-orienteret, især omkring universet og fisk, mens Filuca tager sig af alt det andet). Det er SUPER hyggeligt, og kan virkelig anbefales. Især en kold, mørk weekendaften med sne udenfor -hvis vi er heldige bliver det meget snart!!

rr531

Der er kort til både børn og voksne, så det er sjovt for alle -også os garvede TP-spillere 😉

rr530

rr529

Vores weekend skal i hvert fald indeholde minimum ét brætspil (og en godt fyldt slikskål), det er jeg helt sikker på, at ungerne (og vi) bliver vildt glade for.

   

Runde sutter tilbage på lager!

Indlægget indeholder affiliate/annonce links.

rr341

Noget af det jeg har fået flest spørgsmål omkring er, både her og på den anden side af skærmen, hvor Sirius’ helt alm. runde sutter i fine farver er købt. De er såmænd købt lige her, og nu er der igen fyldt op med masser af fine farver.

De har nemlig været helt udsolgte i de fleste farver (ok indrømmet, jeg var måske ved at gå liiidt i panik over at Sirius havde udsigt til hvide sutter resten af sin suttetid, ha ha #firstworldproblems). Så jeg har naturligvis fyldt lageret op igen! Han vil nemlig så absolut ikke have andre end disse klassikere. Har prøvet alle andre slags, og det er kun disse der fungerer. Ja endda kun denne eksakte model. Typisk, når de nu skal være så svære at få fat i, that’s my boy 😉

Plads til lidt EGO i juleferien

rr527

“Ego” er klart et af familiens yndlingsspil. Vi har dem alle, og hele sommeren blev der spillet flittigt om aftenen ude i pavillonen i haven. Både med og uden gode venner, og det var SÅ hyggeligt!

rr525

Indtil videre har det jo kun været til os voksne, men i anledningen af at der nu er kommet en familieudgave, så spurgte folkene bag, danske Game Inventors, om vi havde lyst til at teste det. Og det ville vi meget gerne! Ofte har ungerne set misundeligt til når vi har fundet de andre “EGO” frem, så det er super fedt de får lov til at være med! Jeg har faktisk skrevet om dem tidligere på C4G, så her kan I læse mere om dem.

Spørgsmålene lever op til den høje standard, og man kan virkelig blive klog på hinanden, og helt sikkert også blive meget overrasket. Man kan også få åbnet op for svære snakke, der er bl.a. spørgsmål om mobning og hemmeligheder, men også spørgsmål i den lerrete afdeling, som hvilken Disneyfilm der er bedst. Der er selvfølgelig forskel på hvordan man svarer når man er 9 som Filuca, og næsten 5 som Sixten -og igen når man er teenager eller voksen. Men spørgsmålene er lavet sådan at alle kan være med -omend Sixten nu er lige lille nok.

Konceptet er præcist det samme som de foregående “EGO” spil, at man skiftes til at svare og satse jetoner.

Vi spiller altid brætspil i julen, så glæder mig til at teste det endnu engang!

rr526

 

   

Andre “Star Wars” forældre derude?

rr523

Sådan her ser vores unger ofte ud i disse dage -især den mellemste! Her har de snuppet vores 3d briller fra biografen. Men jer med unger i den aldersgruppe… Hvad gør I i forhold til “Star Wars”? Altså jeg synes de begge er aaaaaaalt for små til at se filmene, også selvom det er med en voksen som oversætter og alt det der. Det er ikke børnefilm. Jeg forstår faktisk ikke helt hvordan det kan blive så hypet til små børn? Det er jo ikke som om mine unger render rundt og vil være “Daenerys Targaryen” eller “Jon Snow”, og kan købe t-shirts med deres billede i H&M.

Jeg ved godt, at Lego især har sat “Star Wars” i børnehøjde, og se dét kan jeg forstå. Der er historien genfortalt for børn med de naive Legofigurer, som man bagefter kan lege med. Men det er ikke kun dem Sixten drages af, det er især de rigtige figurer. Han har bare ikke noget forhold til de rigtige figurer. Han har jo aldrig set filmene, og det er heller ikke nogen som vi forældre dyrker, så jeg forstår egentlig ikke helt hvor det kommer fra, andet end hvad han opsnapper. Han får selvfølgelig lov til at få lidt legetøj (og rigtigt tøj, som I kan se), men hvad gør I andre forældre til unge “Star Wars” fans i disse tider?

I julebio med Iqbal Farooq

Indlægget er sponsoreret af Nordisk Film.

rr520

I anledningen af premieren på den helt nye film om den populære “Iqbal Farooq”, var ungerne inviteret en tur i biografen. Og hvilken bedre timing, end her hvor juleferien -og hyggen- netop er begyndt.

De kendte selvfølgelig Iqbal i forvejen fra Manu Sareens gode børnebøger (og faktisk har Manu en lille cameo i filmen, som straks blev spottet). Filmen her er bygget på “Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot”.

I denne filmatisering kommer Iqbal, veninden Sille og lillebroderen Tariq til at lave en bombe ved en fejl, som sprænger et stort hul i deres skole. Det finder filmens skurke “Æselmand” og “Svinet” ud af, og de får straks en ond ide der involverer netop sådan en type bombe som ungerne har lavet. Men selvfølgelig udleverer de ikke opskriften frivilligt (den er også lavet helt tilfældigt), og derfor er skurkene nødt til at tage hårde metoder i brug, der bl.a. involverer en kidnapning og naturligvis en noget fantasifuld redningsaktion.

rr521

Jeg har det ofte lidt svært med danske film til børn, da dialogerne ofte bliver dilettantiske selv for skuespillere som jeg normalt holder meget af. Det er der nærmest intet af i denne film! Jeg er vild med ungerne der spiller hovedrollerne, det gør det SÅ godt!

Rasmus Bjerg spiller en for ham ret typisk rolle som yderst selvfikseret skurk, og selvom den er meget karikeret, så spiller han afsted med det fordi han er super dygtig, og færdes hjemmevant i den type rolle. Andreas Bo derimod bliver lidt for karikeret til min smag, lidt for meget teater og klæd ud, lidt for lidt skuespiller. Ungerne købte den dog, og synes de var gode som slemt makkerpar.

Dar Salim som onklen var især vores højdepunkt. På et tidspunkt optræder han i dametøj, og Filuca og jeg skreg vitterligt af grin, da han bare er totalt spot on! Og det er egentlig meget sigende for filmen synes jeg. Der var både noget til børn, men også en del som vi voksne kunne grine med på. Der er både de meget direkte kommentarer, og de inddirekte som mest er henvendt til vi voksne, og det elsker jeg! Sådan skal en rigtig familiefilm være.

Ungerne var meget begejstrede for filmen, som de både synes var sjov, spændende og også en lille smule uhyggelig. Filuca var klart den der fik mest ud af den, men Sixten var nu også godt underholdt. Det er bestemt en de vil anbefale, og som både mor og dansklærer med stor kærlighed til Sareens bøger, så må jeg sige, at filmen lever op til dem!

rr522

I kan læse mere om den her, og se en masse billeder på filmens Instagram lige her.

 

Sirius 10 måneder

Det har været småt med indlæggene på det sidste. Det er ikke fordi lysten ikke har været der, men jeg har ikke haft det vilde overskud pga. ondt i ryggen. Det er heldigvis ovre nu, og energien er vendt tilbage. Jeg har altid sagt, at det ville være ironisk at have overskud til at skrive om familien, men ikke have overskud til at være sammen med dem. Så familien først, og nu er der så luft til blog også.

rr518

I mellemtiden er Sirius blevet 10 måneder, og lige nu går det stærkt! Han reagerer helt tydeligt på det vi siger til ham. Han forstår ja, nej, mam mam osv. Han siger selv “mam mam” når han kommer op om morgenen, og han rækker tydeligt ud efter koppen og viser når han er tørstig.

Han har også taget sine første skridt! Han går meget sikkert når han holder fast i sofabordet og sofaen, og han er også begyndt at kunne stå ret sikkert i et stykke tid. Engang imellem kommer der så et par skridt på, hvis han ikke lige tænker over det. Han er den af de 3 der har gået tidligst. Min teori holdt meget godt med, at når han aldrig rigtig blev den store kravler, så rejste han sig for at gå i stedet.

Han sover igennem ca. 50/50. Når han ikke gør så vågner han som regel kun en gang, får en flaske og sover videre.

Han er også begyndt at gå i dagpleje (eller hos børnepasser som det hedder, når det er privat… don’t ask why). Det er hos den samme også også passede Sixten, og det er bare så godt et sted for ham! Hun har også fået godt styr på hans middagslure, og som regel sover han nu mellem 1½ og 2 timer til middag. Dejligt!

Så alt i alt går det ret godt her, og meget hurtigt fremad må man sige. Savner ikke en helt lille baby der ingenting kan, men det er alligevel lidt underligt, at vi aldrig skal opleve det igen. Man føler sig en anelse gammel ;P

   

Cookie <3

 photo ll6439_zpshmntfhdp.jpg

Jeg har slet ikke fået skrevet om Filucas kanin, Cookie, herinde. Opkaldt efter verdens cooleste “Cookie Lyon” i serien “Empire” (hvis I ikke ser den, så kom i gang, den er virkelig god!!). I hvert fald hvis I spørger mig 😉 Filuca ved ikke helt hvem det er, hun synes bare den havde små, brune kage-pletter 😉

Hun er simpelthen så dygtig til at passe hende. Vi har en fast aftale om, at hun skal ud til hende hver dag efter lektier. Det var betingelsen for at hun måtte få hende i sin tid. Det er fint at have det sat rimelig fast ind i hverdagen, så hun ikke komemer til at glemme det. Det er hende der sørger for at skifte “toilet”, hø, halm, give mad (så hun har lært at bruge et decilitermål), vand osv. Det er virkelig fedt at se hende tage sådan et ansvar, og vi går bare med ud af og til for lige at tjekke hun har styr på det hele (og det har hun bare!).

Jeg er mega allergisk overfor kaniner, men kan alligevel ikke helt sige mig fri for at være faldet en lille smule for denne dame her 🙂

Vind et My Little Pony slot!

Indlægget er sponsoreret af Hasbro.

 photo rr514_zpspasguvdj.jpg

Nu har I muligheden for at vinde et helt fantastisk My Little Pony slot! Filuca har fået lov til at teste det, og jeg kan kun sige, at det må være den ultimative julegave til en lille prinsesse -eller prins, for helt ærligt, så legede Sixten også meget gerne med, og synes det var rigtig sjovt. Han favorit var den lille drage, der selvfølgelig følger med, sammen med Prinsesse Celestia ponyen, og en helt masse accessories.

Og ja, jeg skulle også lige introduceres til det univers igen. Legede med My Little Pony da jeg var lille, men der er godt nok sket meget siden da! F.eks. er der nu et spil (fås på Appstore og Google play), hvor man kan scanne koder ind fra produkterne, og lege med dem virtuelt også. Så sejt! Jeg kan anbefale denne video, der dels viser appen med spillet, og den giver lige en forsmag på universet:

 photo rr517_zps81j2qpp1.jpg

Slottet har en masse fine features, bl.a. en tiara der kan tages ud fra et af tårnene, så der er dømt rigtig prinsesse-feel 😉

 photo rr515_zps48b9h8m0.jpg

Der er heller ikke sparet på detaljerne, og “mosaik-vinduerne” er klart min favorit!

 photo rr516_zpsxojhtvdx.jpg

 photo rr513_zpsxmzkxsei.jpg

 photo rr512_zpseagby9dp.jpg

 photo rr511_zpsubuknzkd.jpg

 photo rr510_zpsef5w2jlp.jpg

Og hvad skal du gøre for at vinde? Du skal simpelthen smutte ind på Facebook her, og skrive en kommentar til Facebook-opslaget med hvem der skal vinde dette smukke slot. Så trækker jeg en vinder næste mandag d. 16/11. Og hey, nu I er derinde, så håber jeg I får lyst til at give begge mine sider et like 🙂 I finder den anden her.

Alt hvad I ser her på billedet følger med (ja, altså pånær lyskæden og bordet, ha ha).

 photo rr509_zpscdruat0z.jpg

Sirius 9 mdr.

 photo rr508_zpsnnvbtknu.jpg

Så blev det tid til en update herfra igen, og det er herren her på billedet der er den skyldige i, at der er gået lidt tid. Han er nemlig blevet en værre bandit når det er ved at være sovetid, og ofte bruger vi en del af aftenen på at putte ham.

Forklaringen skal nok findes i, at der dels kommer en masse tænder lige nu (4 i alt indtil videre), og dels at han er blevet super orienteret mod verden. Han holder øje med hvor vi er hele tiden, og hvis en af os går, så græder han helt uhæmmet. Han græder ligeledes hvis en af de to store græder, og er generelt meget opmærksom på humør og ageren.

Han rejser sig også hele tiden op, og det er jo også noget af en udfordring når man egentlig bare burde ligge i sin seng. Han hopper op som trold af en æske lige når man tror han er faldet til ro. Som om det er en indkodet mekanisme som han simpelthen ikke kan slå fra. Tror det hele bliver meget nemmere når han rent faktisk kan gå, og får knækket koden.

Apropos det at gå, så tror jeg ikke han bliver over et år inden han tager de første skridt. Allerede nu slipper han med hænderne når han står, og han kan sagtens holde fast i bordet, slippe og vende sig rundt og holde fast i sofaen i stedet. Han går langs sofabordet, og holder oftest kun fast med en hånd. Sådan går det når man aldrig blev verdens bedste kravler, så går man til gengæld hurtigt.

Han er begyndt at klappe i hænderne når man siger, at han er dygtig. Hvor sødt er det lige? Hvis man begynder at klappe så stemmer han også i, og stopper ikke før alle omkring ham klapper 🙂

Middagslurene er selvsagt heller ikke eksisterende pt. Når han ikke vil ligge ned om aftenen, så vil han da slet ikke om dagen. Det bliver til lidt power naps i ny og næ. Slet ikke optimalt, men det er sådan det er pt.

Han er en lille kræsenpind, og hvis det stod til ham, så levede han af pulvergrød. Adr, men vi satser på det kommer løbende. Det har det jo gjort med de andre. Pt. er kylling en favorit. Flasker gider han absolut ikke, kun som trøst om natten når han vågner (og det gør han i øjeblikket, han står op i sengen så snart han vågner lidt).

Han er for det meste en lille solstråle der altid smiler, og en værre hyrdehund der skal have os alle samlet så han kan se os. Det vil jeg helt sikkert tænke tilbage på med længsel når han engang bliver teenager 😉

   

Verdens pæneste legetæppe

 photo rr507_zps2uxxd8zl.jpg

Ja, det er ikke små ord der står i overskriften, men det er altså helt rigtigt. OyOy har begået det pæneste legetæppe, eller “adventure rug” som de selv kalder det, jeg har set. Funktionelt og langtidsholdbart, og et man rent æstetisk sagtens kan have liggende fremme hele tiden. Vi har jo to drenge, så selvfølgelig har vi allerede et. Drengene deler jo værelse, og sådan et tæppe her passer jo både til den lille og store. Eneste minus er, at det er meget blødt. Selvfølgelig dejligt når man skal ligge på det, men det kunne med fordel have stivet det af på bagsiden, så det bedre ville kunne holde til vild drengeleg uden at krølle. Det hjælper dog når man lægger et skridsikkert underlag under.

Find det f.eks. lige her, her eller her.

Weekend-tanker

 photo rr505_zpsq6nligjr.jpg

 photo rr506_zpsbwvl5wiw.jpg

Weekend med disse her (og min mand, men han står bag kameraet så han er også lidt med) er altså ret fantastisk. Ingen planer, bare familiehygge med tv, brætspil, leg og læsning. Jeg nyder virkelig den alder de har nu. Det er dejligt de er så spredte aldersmæssigt, at de hver repræsenterer en ret så charmerende tid (og ucharmerende også, men lad os nu holde positivt fokus her, ha ha). Jeg har en pige som er stor og kan klare sig selv på mange områder, samtidig med, at hun stadig er meget afhængig af os. En pige der begynder at synes det er fedt at gå på rov i mit skab, og som drømmer om den dag hun kan passe mine heels. En dreng med fuld gang i, som er så videbegærlig og spørger til -og undrer sig over- alt fra fisk, dinosaurer og universet. Som enten elsker eller hader alt, og bare har det bedst når hele familien er samlet. Og så har en en lille tyk baby der må kysses og krammes konstant. Kan man sætte tiden i stå lige her?

9 par vinterstøvler med for til de større børn

Indlægget indeholder affiliate links.

Så lige at Boozt har sat gang i et mid-season-sale, hvor der er lidt gode rabatter at hente, hvis man endnu ikke har fået købt vinterstøvler med for. Jeg mangler stadig et par til Sixten, og har fundet disse fine bud, alle nedsatte fra kvalitetsmærker. Filuca har jeg købt til, men hun ville også sagtens kunne bruge et par fra collagen:

 photo rr504_zpssz63qtgi.jpg

Nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9.

I øvrigt kan man også få Sixtens yndlingssneakers fra New Balance nedsatte lige her.